På mandage sker afhentninger/leveringer først fra kl. 12.00

Levering med kran

Kranlevering

Hos Amager rullegræs tilbyder vi nu også levering med kran. 
Brug kranlevering hvis du ønsker at få dine paller med jord, rullegræs eller sedum over en hæk eller et plankeværk i forbindelse med aflæsning. 


Sådan bestiller du kranlevering

Ønsker du en kranlevering leverer vi dine varer på en lastbil, som har en kran påmonteret. 

Du bestiller kranlevering til sidst i din bestilling. Når du har indtastet dit postnummer kommer dine leveringsmuligheder frem, og der har du mulighed for at se hvad det vil koste for en levering hos dig. Uanset om du ønsker levering med kran eller til kantsten. 

OBS. Aflæsning med kran fremgår kun hvis det er muligt at levere de pågældende varer med kran. Fremgår kranlevering ikke, er det fordi det ikke er muligt at få din bestilling leveret med kran. 


Mere information

Kranbilen er ca. 10 meter lang og ca. 3,5 meter bred (inkl. støtteben mv.) og kan max. have 10 paller læsset pr. levering. Ønskes flere paller leveret med kran skal der laves en ny bestilling med kranlevering. 

Kranen har en maksimal rækkevidde på ca. 8 meter. Skal varen løftes over eksempelvis en to meter høj hæk er rækkevidden makismalt 5-6 meter, da kranen skal slå et knæk på begge sider af hækken.

Bemærk at det altid er fra vejkanten du skal beregne afstanden. Kranbilen holder altid på vejen uden for din grund, den holder ikke på dit fortov eller inde på din grund.
 

Kan du bruge kranlevering?

Ved bestilling af kranlevering er det dit ansvar at sikre dig, at aflæsning med kran er muligt og kan gennemføres. 
Hvis vores chauffør ved ankomsten vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre den ønskede aflæsning med kran, vil han aflæsse pallerne til kantstenen. I dette tilfælde får du ikke refunderet din fragtomkostning.

Er du i tvivl om kranlevering er mulig eller om det er det rette valg for dig, kan du kontakte os på e-mail mail@amagerrullegraes.dk eller telefon 32949428 indenfor vores åbningstid som er hverdage 8.00 - 15.00 og lørdag 8.00 - 10.00, så vil vi gøre vores bedste for for at hjælpe dig. 

De fleste leveringer med kran forløber uden problemer, specielt hvis du er opmærksom på nedenstående punkter:

En kranbil kræver en frihøjde på 3,70 meter og en fri bredde på 3,5 meter. Det gælder både ved aflæsningsstedet og for tilkørselsforholdene til din grund.

Der må ikke hænge ledninger i luften over det sted, pallerne skal føres ind over.  

Der skal være 3 meter fri i bredden, det sted kranen skal føre varen ind over.

Selve kranbilen er ca. 7 meter lang.

En kranlevering bruges typisk til at løfte varer over hække og plankeværk. En kranbil kan ikke løfte over huse eller træer.