Drømmer du om at få en smuk og grøn græsplæne, og kan du ikke vente til, at græsset selv gror ud? Eller har du ansvaret for vedligeholdelse af et stort areal, som godt kunne trænge til en kærlig hånd? Så er rullegræs et oplagt valg for dig. Hos Amager rullegræs er vi specialister i velplejet og sundt rullegræs, og vi sælger både til private og erhverv. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at omdanne din triste og plettede græsplæne til en indbydende have eller et indbydende udeareal, som du kan glæde dig til at sætte fødderne på eller nyde dagens frokost ved.
Vi gror selv alt vores rullegræs på Amager og kan derfor garantere en høj kvalitet. I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvad rullegræs er, hvad det vejer, hvor meget det koster, samt hvordan du selv får fingrene i det.
Hvad er rullegræs?
Rullegræs er færdiggroet græs, der bliver skåret ud i store ruller. Det er derfor ikke en snyde-græsplæne, som mange går og tror, men derimod en hurtigere måde at få det smukke grønne græs tilbage igen. Den eneste forskel er, at vi som græsglade eksperter har dyrket og plejet det for dig, inden det bliver leveret til dig. Det er altså en tidsbesparende løsning, der sikrer dig hurtige resultater.
Hvad vejer rullegræs?
Vores rullegræs er cirka 58 x 138 cm, og det svarer til 0,8 m2. Det er en nøje udvalgt størrelse, der gør vores rullegræs 20% lettere at håndtere. Vi leverer selvfølgelig det rullegræs, som du skal bruge, og du skal derfor blot angive det ønskede antal m2 i bestillingsfeltet – så udregner vi mængden for dig. Rullegræs vejer ca 15-20 kg. pr. rulle, og netop derfor er vi så glade for at kunne fortælle, at vi nu leverer rullegræs med kran.
Hvad er prisen på rullegræs?
Prisen på rullegræs afhænger af, hvor meget du skal have leveret, og hvor det skal leveres hen. Vi leverer til Sjælland, Fyn og Jylland. Vores standardpriser for rullegræs er som udgangspunkt:
- Pris v/ 4 m² 65,00 DKK
- Pris v/ 10 m² 46,25 DKK
- Pris v/ 51 m² 38,75 DKK
- Pris v/ 101 m² 26,25 DKK
Vores danskproducerede rullegræs er altid i en fornuftig og konkurrencedygtig pris. Du er velkommen til at kontakte os eller læse mere på vores side om rullegræs.
Hvad er fordelene ved rullegræs?
Der er mange fordele ved at vælge rullegræs. Den første og mest iøjnefaldende fordel ved rullegræs er selvfølgelig resultatet. Rullegræsset er nemlig klar, når det bliver leveret til dig, og du skal derfor ikke vente på at det gror eller sætter sig, før du kan nyde synet af det grønne og ensartede græs. Derudover er rullegræs en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, da det tætner plænen og dermed giver ukrudtet sværere ved at få ordentligt fat. Du kan anvende rullegræs på mange forskellige jordtyper, blandt andet sandjord, lerjord og muldjord. Det vigtigste er blot, at du har forberedt jorden korrekt, inden du skal have lagt rullegræs. Vi kan rådgive og vejlede dig i dette. Du får altså med rullegræs et hurtigt og smukt resultat, og så får du for en gangs skyld bugt med ukrudtet.
Jeg ønsker rullegræs, hvordan får jeg det?
Hvis du ønsker rullegræs i dit hjem eller ved din virksomhed, skal du sikre dig, at området er forberedt korrekt. I denne vejledning til rullegræs har vi samlet en række gode råd til dig, der ønsker rullegræs, og ellers er vi altid klar til at vejlede dig. Når du har besluttet dig for, at rullegræs er vejen frem for dig, skal du blot udregne antal kvadratmeter og lægge en bestilling hos os. Derefter tager vi os af beskæring og levering af dit rullegræs inden for få dage. Vi ser frem til at hjælpe dig med dit rullegræs!